Med møntloven 1873, hvor guldtyvekronen blev hovedmønt, indgik mønter af både guld, sølv og bronze i den daglige møntcirkulation. Under den skandinaviske møntunion 1873-1924 cirkulerede danske, svenske og norske mønter frit i de tre lande. Guldmønter blev præget indtil 1917, og de senere udgaver 1926 – 1931 forblev i Nationalbanken som sikkerhed for seddelomløbet, sølvmønter indtil 1919. Sølv bruges nu kun til prægning af jubilæums- og erindringsmønter.
Som følge af inflation præges mønterne med stadig større pålydende: 5 kroner fra 1960, 10 kroner fra 1979 og 20 kroner fra 1990.
Hidtil havde al cirkulerende mønt været baseret på sølv, men da et stigende antal fremmede magter i sidste halvdel af det nittende århundrede gik over til at basere deres pengevæsen på guld, blev de tre nordiske lande, Danmark, Sverige og Norge også enige om, at danne en skandinavisk møntunion på basis af guld. For Danmarks vedkommende skete den endelige vedtagelse ved lov af 23. maj 1873 med ikrafttrædelse den 1. januar 1875.
Ordet krone var hentet fra en ældre dansk møntenhed skabt af Christian IV i 1618, (men ordet guldkrone eksisterede allerede tilbage i Frederik d. II tid år 1563 og var i guld) havde ellers kun navnet til fælles. Navnet øre stammede helt fra middelalderen, hvor det var en regningsenhed og med en oprindelse, der med det latinske aureus erklæres til en guldmønt i antikkens verden. Siden havde ordet i århundreder været anvendt som et svensk møntnavn.
I Danmark blev det således, at 1 rigsdaler omveksledes til 2 kroner, 12 skilling rigsmønt til 25 øre og 1 skilling rigsmønt til 2 øre.
Efter møntreformen blev 20 og 10 kronen fremstillet i guld indtil 1917 derefter udkom der yderligere 4 stk. 20 kr. i guld årene 1926 , 1927 og 1930, 1931 som er sjældne.
2 kr. og 1 kr. i sølv indtil 1916, 25 øre og 10 øre i sølv til 1919 5øre, 2øre og 1 øre i et blandingsforhold på 950 g. Kobber, 40 g. Tin og 10 . Zink.
I dag er det kun Jubilæums mønter der fremstilles i Guld og Sølv.

I 1933 dukkede Stauningkronen op som ganske vist ikke er et betalingsmiddel men blev alligevel sat i alles møntsamliger.
Kronen blev i 1933 nedskrevet og Konservativ ungdom fik fremstillet denne Stauning krone, hvor den solgtes for 56 øre som jo var det kronen var nedskrevet med.
Vi havde således ikke haft en 50 øre før end i 1990, derimod havde vi fået en ½ krone i 1924 og den var i omløb indtil det i 1942 blev besluttet, at inddrage den.
Beslutningen kom efter, at den ikke blev benyttet ret meget. Derfor har de også kun eksisteret i årgangene 1924, 1925, 1926 og igen i 1939 og 1940.
Færømønterne de hjerteløse.
Begrebet de hjerteløse mønter blev skabt under 2 verdenskrig I årene 1941 og 1942 på Færøerne, fordi det ikke var muligt at modtage skillemønter fra Danmark i besættelsesperioden. Derfor blev der præget 200.000 stk. af hver, henholdsvis 1-, 2-, 5- i bronce, 300.000 10- og 250.000 25 øre i kobbernikkel på Royal Mint i London, hvor de ikke kunne bruge det kongelige møntmærke – et hjerte.
De 1.150.000 mønter blev sendt til Færøeerne med 4 Skibe, desværre forliste S/S Sauterne i december 1941 og kun de 3 nåede frem. Ved forliset forsvandt I alt 260.000 stk. 50.000 stk. af hver 1-, 2-, 5-, 25 øre og 60.000 10 øre
I 1918 og 1919 var kobberprisen steget og der besluttes at præge de hidtidige 1, 2 og 5 øre broncemønter med samme præg, men i blødt stål. For at hjælpe på holdbarheden forsøgtes det at give mønterne et tyndt lag zink men uden held, Det skulle hurtigt vise sig at det var en kostbar affære idet stemplerne hurtigt blev ødelagt, og ved inddragelse af mønterne var møntmetallet værdiløst og omkostningerne ville være for dyre ved omsmeltning
År 1941 blev der i forbindelse med krigen projekteredes med at vi skulle have en 1, 2 og 5 øre i Aluminium, men den projekterede 1 øre udkom aldrig.
Ligeledes opstod der i 1941 en enorm skillemøntmangel alle gemte dem, derfor blev der fremstillet nødpenge ved hjælp af frimærkepenge det var især 1 øres mærker, men også 2, 5 og 10 øres frimærkepenge blev fremstillet.
I 1972 vedtages en ny møntlov, som skulle erstatte møntloven fra 1873.
Med den nye møntlov afskaffede Danmark derefter 1, og 2 øren og efter den 1 april 1973 var de ikke gyldig som betalingsmiddel.
2 øren som ikke fandtes.
Da den kgl. Mønt besluttede sig for at sælge sættet med 1 og 2 øre (Hækkerupsættet) skrev man at der var 4 – 1øre og 6 – 2 øre, der var således ikke med årstallet 1963 fundet nogle 2 øre, idet man i finansåret brugte samme stempel som i 1962. For ikke at skuffe de tusindvis af samlere der allerede havde bestilt og betalt sættet gav Økonomi og Budgetministeriet efter indstilling fra direktøren for den Kgl. Mønt tilladelse til at præge 2 øren med årstal 1963, og der prægedes kun120.000 stk.
I 1989 kom der en ny Møntreform som betød at vi måtte tage afsked med 5, og 10 øren, grunden var at det kostede 8 øre at lave en 5 øre og 20 øre at lave en 10 øre.
Samtidig var tiden kommet til at udskifte den mindste seddel 20 kr. til en mønt. Målet var at få en sammenhængende og velfungerende møntrække. 5, og 10 øren forsvandt 1. juli 1989.
Den 3. juli 1989 fik vi så den nye 50 øre i Bronze, som i dag er den mindste møntsort i Danmark.
25 øren forsvinder 1. oktober 2008 efter at have eksisteret i 134 år. Med en samlet produktion på 1,4 mia. 25 øre over 134 år synes 25 øren også at have gjort et godt stykke arbejde som betalingsmiddel